Hold

Landevej
Hammel Cykle Klub har plads til alle, der har lyst til at køre med på landevejen. Vi har hold til alle hastigheder og distance, og byder derfor alle niveauer er velkomne (18–99 år). Uanset om du er til en rolig hyggetur, social samling eller god træning, er der plads til dig – og måske en kop kaffe, øl eller kage bagefter.
Vi mødes altid ved klubhuset og kører sammen på fastlagte ruter – nogle ture er planlagte, andre på inspiration fra medlemmerne selv.
Mountainbike
Mountainbike er for alle der elsker motion og at færdes i skoven. Vi bruger både det fede mountainbikespor på Klintholm og i Mølleskoven og alle grusvejene rundt om.
Vi har hold der passer til alle niveauer og aldre, og vi byder dig velkommen om du kører på den dyre cykel, elcykel eller den cykel du har haft siden skoletiden.
Mountainbike er for alle, og der er garanti for fællesskab, sved på panden, og masser af grin.
Læs mere om vores MTB-hold her:


Gravel
Gravel-holdet blander landevej og ujævne underlag – perfekt hvis du elsker at udforske nye ruter og køre lidt mere varieret end den klassiske landevej. Holdet er åbent for alle køn og niveauer (18–99 år), og vi kører både forår, sommer, efterår – og endda med lygter i vinterhalvåret.
