§ 1
Navn:
Klubbens navn er Hammel Cykle Klub. Som forkortelse kan, såfremt det er hensigtsmæssigt,
anvendes Hammel CK.
Hjemsted:
Klubben har hjemsted i Hammel.
Stiftet:
Klubben er stiftet den 10. oktober 1974.


§ 2
Formål:
Klubbens formål er at virke til fremme af cykelsporten, såvel konkurrence, som motionscykling.


§ 3
Tilsluttet:
Klubben skal være medlem af Danmarks Cykle Union. Herudover skal klubben være medlem af Danmarks Cykle Unions's distrikter og afdelinger, som klubbens aktiviteter gør det naturligt, at være medlem af. Bestyrelsen kan beslutte, at klubben ligeledes skal være medlem af andre organisationer.


§ 4
Medlemskab:
Som medlem af klubben kan optages enhver, som har interesse i samt vil virke til gavn for cyklesporten og klubben. Som konkurrencemedlemmer optages ryttere, som gennem klubben har løbslicens udstedt af DCU, eller eventuelt anden konkurrencelicens.
Som motionsmedlemmer optages ryttere, som gennem klubben har motionslicens udstedt af DCU, eller eventuelt anden motionslicens.
Andre optages som passive medlemmer. Medlemskab og kontingentbetaling giver ikke ret til nogen del af klubbens overskud eller formue eller udbytte af nogen art.
Medlemmer hæfter ikke personligt for klubbens underskud og gæld eller forpligtelser iøvrigt.


§ 5
Udmeldelse:
Udmeldelse af klubben skal ske skriftligt til klubbens bestyrelse.


Eksklusion:
Såfremt et medlem ikke betaler det af generalforsamlingen eller bestyrelsen fastsatte kontingent, træffer bestyrelsen bestemmelse om eksklusion. Genoptagelse kan kun ske mod betaling af det skyldige kontingent.
Hvis et medlem efter bestyrelsens skøn ? mod klubbens vedtægter - modarbejder klubbens interesser eller på anden måde udviser forhold, der er skadelige for klubben, kan bestyrelsen træffe beslutning om eksklusion. Hvis medlemmet ønsker det, skal eksklusionen forelægges den første generalforsamling, der træffer den endelige beslutning.


§ 6
Kontingent:
Kontingentet fastsættes hvert år af generalforsamlingen for de forskellige alders- og aktivitetsgrupper. Bestyrelsen er dog bemyndiget til i løbet af året at forhøje kontingentet, såfremt dette skønnes nødvendigt. Bestyrelsen kan, når særlige grunde taler herfor, fritage et medlem for at betale kontingent.


§ 7
Generalforsamling, ordinær:
Klubbens højeste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden den 15. nobember, og indkaldes ved annonce i den lokale ugeavis eller ved brev til alle klubbens medlemmer med mindst to ugers varsel.


Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:


1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år samt redegørelse for fremtidig planlagt virksomhed.
3. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Fastsættelse af kontingent,
6. Budget for det kommende år.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
8. Valg af bestyrelsessuppleanter.
9. Valg af revisor.
10. Valg af revisorsuppleant.
11. Eventuelt.


Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til bestyrelsen senest en uge før generalforsamlingen.


§ 8
Generalforsamling, ekstraordinær:
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når to bestyrelsesmedlemmer, klubbens revisor eller 1/3 af klubbens medlemmer skriftligt fremsætter ønske herom. Med anmodningen skal følge forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen.
Bestyrelsen indkalder til den ekstraordinære generalforsamling ved annonce i den lokale ugeavis eller ved brev til alle klubbens medlemmer med mindst to ugers varsel, og med angivelse af dagsorden og forslag, der skal behandles. Generalforsamlingen skal afholdes senest fire uger efter, at bestyrelsen har modtaget anmodningen herom.


§ 9
Generalforsamling, generelt:
Dirigenten leder generalforsamlingen. Hvis ikke andet fremgår af klubbens vedtægter, afgør dirigenten procedurespørgsmål og bestemmer afstemningsmåden. Såfremt eet medlem ønsker det, skal afstemningen være skriftlig. Stemmeberettiget på generalforsamlingen er medlemmer, som er fyldt 14 år, og som har gyldigt medlemskab, og som er blevet medlem mindst otte uger før generalforsamlingens afholdelse. Intet medlem kan afgive mere end én stemme, og der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt stemmeflertal. Beslutninger om vedtægtsændringer og om opløsning af klubben eller om sammenlægning af klubben med andre kan dog kun træffes, hvis 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for.


Der udfærdiges skriftligt referat af det på generalforsamlingen passerede. Referatet godkendes af dirigenten, og underskrives af referent, bestyrelse og dirigent.


§ 10
Bestyrelse:
Klubben ledes af en bestyrelse bestående af mindst fem medlemmer. Bestyrelsen tegner klubben overfor tredjemand. Generalforsamlingen vælger formand og kasserer samt bestyrelsesmedlemmer. Valget sker for to år, således at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er på valg hvert år efter tur. Genvalg kan finde sted. Generalforsamlingen vælger ligeledes to bestyrelsessuppleanter. Disse vælges for eet år.


Genvalg kan finde sted. Valg af formand, kasserer, bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter sker ved simpelt stemmeflertal, og valget skal ske skriftligt, såfremt der er flere kandidater, end der skal vælges.Ved afstemningen skal stemmesedlerne påføres et antal navne, som højst må svare til det antal medlemmer, der skal vælges. De kandidater, der opnår flest stemmer er valgt. Opnår flere kandidater samme stemmetal, foretages der omvalg mellem disse. Er der ved omvalget også stemmelighed, sker valget ved lodtrækning. På første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med næstformand og sekretær, ligesom de forskellige ansvarsområder vedrørende klubbens drift fordeles mellem bestyrelsesmedlemmerne.


Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, men denne skal dog være i overensstemmelse med bestemmelserne i klubbens vedtægter.


§ 11
Bestyrelsesmøder:
Bestyrelsen afholder møde så ofte formanden eller to bestyrelsesmedlemmer finder det fornødent, dog mindst hver anden måned. Formanden indkalder til bestyrelsesmøderne med angivelse af dagsorden for mødet. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen plus eet bestyrelsesmedlem er mødt, og samtlige bestyrelsesmedlemmer er behørigt indvarslet.
Afstemninger i bestyrelsen afgøres ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Der udfærdiges skriftligt referat af det på bestyrelsesmøderne passerede. Referatet godkendes og underskrives af bestyrelsesmedlemmerne.


§ 12
Udvalg:
Der kan nedsættes udvalg til varetagelse af bestemte opgaver eller områder af klubbens drift, som f.eks. konkurrencerytterudvalg, motionsudvalg, ungdomsudvalg, mountainbikeudvalg, triathlonudvalg, løbsarrangementsudvalg, bladudvalg og festudvalg m.v.


Udvalgene kan nedsættes og godkendes af bestyrelsen, der ligeledes til hver en tid kan opløse et udvalg. For at sikre den nødvendige og tilrådelige kontakt mellem bestyrelse og udvalg, skal det tilstræbes, at så vidt muligt mindst eet bestyrelsesmedlem er med i hvert enkelt udvalg.
Udvalgene er over for bestyrelsen ansvarlige for, at deres opgaver udføres tilfredsstillende, og at de under udvalge hørende områder fungerer forsvarligt og tilfredsstillende Bestyrelsen fastsætter forretningsordenen for de enkelte udvalg. Udvalgene er berettigede til over for bestyrelsen at fremkomme med forslag til forretningsorden for deres udvalg. Der udfærdiges skriftligt referat af det p& udvalgsmøderni passerede. Referatet godkendes og underskrives af udvalgs medlemmerne. Referaterne skal også tilsendes bestyrelsen.


§ 13
Regnskab:
Klubbens regnskabsår går fra den 1. oktober til den 30. september.
Årsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik, og skal udvise et retvisende billede af resultatet af årets drift samt klubbens økonomiske stilling. Årsregnskabet skal desuden indeholde bestyrelsens forslag til disponering af årets overskud eller underskud. Årsregnskabet skal vare udarbejdet og underskrevet af bestyrelsen og derefter forelægges for klubbens revisor så det med underskrevet revisionspåtegning kan fremlægges på den ordinære generalforsamling.


§ 14
Revision:
Generalforsamlingen vælger hvert år revisor samt revisorsuppleant. Valget gælder for eet år. Genvalg kan finde sted. Revisor og revisorsuppleant må ikke vare medlem af klubbens bestyrelse eller være bestyrelsessuppleanter, ligesom de ikke må være nærtstående hertil. Revisor foretager de efter hans skøn nødvendige og formålstjenlige revisionshandlinger for at konstastere rigtigheden af årsregnskabet, Revisor er berettiget til at foretage revision såvel i løbet af regnskabsåret som efter regnskabsårets udgang. Årsregnskabet skal revideres efter god revisionsskik. Efter revision skal revisor forsyne årsregnskabet med sin revisionspåtegning, samt underskrive denne.


§ 15
Opløsning:
Klubbens opløsning skal, for at vare gyldig, traffes på to på hinanden følgende generalforsamlinger, med mindst tre ugers, og højest fem ugers mellemrum. Til beslutning om opløsning kræves på begge generalforsamlinger, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer for opløsningen. Ved opløsning skal klubbens eventuelle formue anvendes til cykelsportslige formål, enten ved overdragelse til andre cykelklubber eller cykelsportsorganisationer eller ?fonde.


Formuen kan således ikke fordeles mellem medlemmerne. Den siddende bestyrelse skal ved klubbens ophør fungere videre, indtil opløsningen er gennemført, det afsluttende regnskab udarbejdet Og revideret, samt formuen fordelt efter generalforsamlingens bestemmelse.
På den sidste generalforsamling, hvor den endelige beslutning om opløsning traffes, bestemmes også, hvilke cykel- sportslige formål, der skal tilgodeses.


§ 16
Ikrafttrædelse:
Nærværende vedtægter, der afløser klubbens tidligere ved tægter af den 10. oktober 1974 med senere ændringer, træder i kraft straks.


Således vedtaget på den ordinære generalforsamling.
Hammel, den 27. oktober 1993.

Sponsor

Boyum-IT-logo
tn Bbyens vvs
nytsyn-logo
GoForm-logo
Fricykler-logo
SCITEQ_logo
tikioeb 
barndt1
tn alpha
 Jydsk Bil-Indretning
Marcello
Skantag_logo
Lindberg

Klank Efterskole

tn borkop-cykler

tn FrodeLaursen
tn cj-juletraer
 Pedersen -Nielsen
Primaer logo positiv 
bikebird_logo
tn Byens Massør
 Konditorbageren
Slagteren 
FavrskovPosten 
fair cykling

Instagram

Hammel Cykle Klub