Hammel Cykle Klub skifter formand
 
 
På grund af sygdom træder Benny Hagelskjær af som formand for Hammel Cykle Klub.
 
 
Jeg er desværre blevet syg og må træde et par skridt tilbage for at passe på mit helbred. Jeg har fået mig en kronisk sygdom, “autoimmun hepatitis og pancreatitis”. En sygdom der skyldes mit eget immunforsvar og som har nedbrudt min bugspytkirtel og delvis min lever. Det betyder at jeg i en, indtil videre, ukendt periode er i intensiv behandling og medicinering og dette efterlader ikke meget energi til frivilligt arbejde. Jeg er dog som altid, optimist og sikker på at jeg nok skal komme mig. Og jeg er nu, efter en periode som sygemeldt, igen begyndt på mit arbejde.
 
 
Klubbens bestyrelse har fundet en god, men midlertidig løsning idet vi har spurgt Jesper Dannerfjord om at være fungerende formand frem til næste generalforsamling. 
 
 
Jesper er en kendt og respekteret person i klubben og med en meget bred berøringsflade. Og dette sikrer at vi kommer godt igennem året 2017. Jeg er personligt meget glad og taknemmelig for at Jesper vil yde dette bidrag til klubben og det giver mig ro at vi kan komme videre i den ånd og retning klubben har udstukket med sin 2020-plan - Vi Cykler Alle. 
 
 
Om Jesper:
Jesper Dannerfjord har været medlem af Hammel Cykle Klub siden 2004 og kender klubben indgående. Jesper har tidligere siddet i bestyrelsen i nogle år og været formand for motionsudvalget. Han har cyklet både som motionist og licensrytter på landevej og er også aktiv MTB'er. Han arbejder hvert år med planlægning og gennemførelse af Pinseløbet og var dybt involveret i DM2012 projektet. En overgang var han også børnetræner på landevej og MTB. Privat bor han i Hammel med kone og to drenge og i det daglige arbejder han som Chef for Brugerservice i Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune.
 
 
Tag godt imod Jesper!" 
 
 
Med venlig hilsen Benny Hagelskjær
 
 
For yderligere oplysninger: 
Benny, 5089 4480
Jesper, 4062 6890
 
 

Sponsor

Boyum-IT-logo
tn Bbyens vvs
nytsyn-logo
GoForm-logo
Fricykler-logo
SCITEQ_logo
tikioeb 
barndt1
tn alpha
 Jydsk Bil-Indretning
Marcello
Skantag_logo
Lindberg

Klank Efterskole

tn borkop-cykler

tn FrodeLaursen
tn cj-juletraer
 Pedersen -Nielsen
Primaer logo positiv 
bikebird_logo
tn Byens Massør
 Konditorbageren
Slagteren 
FavrskovPosten 
fair cykling

Instagram

Hammel Cykle Klub